Optagelse fra Bright Moral Animal Hotline

Mand dig op – Papfar

Hej Det er Jane fra Bright Moral Animal hotline. Hvad kan jeg gøre for dig?

Hejsa Du taler med Labiata. Jeg er en han-bi af den slags som kaldes Ceratina nigrolabiata – sumsum.

Det kunne jeg næsten gætte. Hvad er grunden til at du ringer?

Jo ser du – Vi er en speciel slags bier, som danner par to og to. Det er usædvanligt for bier – det ved jeg godt. Men jeg har altså fundet denne underskønne hun bi, og nu vil jeg gerne flytte ind hos hende.

Fantastisk - er det OK med hende?

Absolut – hun vil elske det. Mit problem er at hun allerede har nogle børn, og jeg er lidt bekymret fro at hun har andre herre-besøg

Jeg forstår dit problem, og måske kan jeg hjælpe dig af med din bekymringer.

Alletiders – jeg lytter.

For kort siden læste jeg en artikel af nogle tjekkiske forskere, som havde studeret din art af bier ude i naturen 1). De havde lavet næsten 500 kunstige bi-reder ved at skære nogle grene i stykker. Bierne kunne så kravle ind i grenen og lave en rede gennem det hul, som var skåret. Næsten 90 % af alle rederne blev besat af et par bier – en han og en hun bi.

Imponerende – Hvordan testede de så alle disse par?

Godt spørgsmål. De fulgte bierne over et par år. Det som de fandt, var at han-bierne beskyttede rederne fra myre og andre insekter, mens hun-bierne tog ud for at finde føde. Det var ikke så overraskende.

Nej det var det vel ikke. Skete der så noget overraskende?

Det gjorde der. Han-bierne blev kun en uges tid, så flyttede de igen – fra sine egne unger og det hele. Kort efter flyttede en ny han-bi ind, som så overtog ansvaret for alle børnene. Kun i 10 % af tilfældene tog han-bien sig af sine egne børn. I resten af tilfældene tog han sig af andres børn.

Hvordan fandt forskerne ud af det?

De lavede genetiske test af bådeforældre og børn, så de kunne finde ud af hvem, der kom fra hvem.

Wauv – Var der slet ikke nogen af parrene, som blev sammen?

Jo faktisk – I sjældne tilfælde, så blev han og hun-bien sammen indtil ungerne forlod reden. I gennemsnit, så fik han-bierne 3-4 unger, men det var sjældent at de tog sig af deres egne børn.

Havde hun-bierne overhovedet brug for han-bierne?

Ja det havde de. Hvis der ikke var en han-bi, så kunne hun-bien ikke tage langt væk for at finde føde, fordi hun så risikerede at ungerne blev taget af andre insekter.

Jeg håber at jeg kan blive sammen med min kæreste for evigt, men hvad hvis jeg ikke kan?

Det er et godt spørgsmål, og der er en stor risiko for at I ikke bliver sammen. Mit råd til dig er; Mand dig op til Papfarrollen – Pas på de børn, som du har fået i din varetægt, som om det var dine egne, selvom de ikke er. Der er en god chance for at en anden papfar tager sig godt af dine børn.

Tak for dit råd- Det vil jeg huske på, når jeg skal til at være papfar.

Det er jeg glad for at høre – Held og lykke med det.

1)     Polyandrous bee provides extended offspring care biparentally as an alternative to monandry based eusociality. Michael Mikát, Lukáš Janošík, Kateřina Černá, Eva Matoušková, Jiří Hadrava, Vít Bureš, and Jakub Straka PNAS March 26, 2019 116 (13) 6238-6243; first published March 11, 2019 https://www.pnas.org/content/116/13/6238

 

Tag Ansvar

Hej Det er Jane fra Bright Moral Animal. Hvad kan jeg gøre for dig?

Hej Mit navn er Atta. Jeg hører til bladskæremyrerne. Det jeg har hørt, er at vi går ud og skære friske blade i skoven, som vi bringer tilbage til kolonien. Jeg er meget ung, så jeg har ikke prøvet det endnu. Min bekymring er at det ikke ser ud som om vi har en ansvarlig chef.

Hej Atta – Du behøver ikke bekymre dig. Lad mig forklare hvorfor.

Tak Jane - det må du meget gerne.

For kort tid siden udkom en artikel, hvor nogle forskere havde studeret forskellige bladskære-myrer både i laboratoriet og ude i skoven 1). I laboratoriet havde de et stort rørsystem med et par kolonier af Atta vollenweideri bladskæremyrer, som de lavede forsøg på. I en del af systemet lå selve kolonien, og i en anden del lå de friske blade. Stederne var forbundet med lange rør.

Hmm Hvad var formålet med det?

Jo ser du- Forskerne testede hvorledes myrerne opførte sig på ruten i rørene. De lagde 10 små stykker papir ind på myrernes rute, som var 8 cm bred. Når papirerne lå fladt på stien, så gik myrerne bare henover. Hvis der var sukkervand på papiret, så tog de det med tilbage til kolonien, men hvis det var speedmarker-streger på papiret, så lagde de det ud til siden. Sikkert på grund af lugten af opløsningsmiddel. Men det var sådan set ikke det interessante.

Nå – hvad var så det interessante?

Forskerne foldede de små umærkede stykker papir, så de kunne stå, i stedet for at ligge fladt. Nu begyndte myrerne at fjerne papirerne fra ruten. Hvis papirerne blev flyttet mere end 5 mm, så blev det betragtet som en flytning. Alt dette blev registreret enten via kamera eller med det menneskelige øje. Det gav cirka samme resultat. Hvad tror du resultatet var?

Jeg har ingen ide.

Fair nok – Resultatet var at myrerne i snit flyttede 8 af papirerne fra ruten i løbet af en halv time for at gøre plads. De fleste myrer flyttede blot et enkelt papir, men en lille gruppe på cirka 20 % fjernede i snit knap 3 stykker papir hver fra ruten. Det var uanset om de kom fra kolonien eller var på vej tilbage til kolonien. Næsten det samme eksperiment blev forsøgt i en skov med nogle kolonier af bladskære-myrer arten Atta cephalotes. Igen, så blev papirerne fjernet fra stien, dog ikke af de myrer, som bar rundt på friske blade. Forsøgene blev også simuleret på computer, hvor de simulerede data stemte fint overens med de observerede. Hvad tror du det indikerer?

Øh det er et svært spørgsmål – Igen har jeg ingen anelse.

Den simple forklaring er at myrerne bare fjerner papiret, når de ser det, uden at blive rekrutteret af andre myrer eller bliver fortalt hvad de skal gøre af en chef. De myrer, som fjernede næsten 3 stykker papirer hver er måske en speciel task force, men de gjorde det også uden at nogle fortalte dem hvad de skulle gøre.

Okay hvad prøver du at fortælle mig?

Jo Atta, mit råd til dig er; Vent ikke på at få en ordre- tag ansvar.

Nu forstår Jeg hvad du fortæller, og jeg skal gøre mit bedste for at opføre mig ansvarligt.

1)      

Proceedings of the royal society B Infrastructure construction without information exchange: the trail clearing mechanism in Atta leafcutter ants Thomas Bochynek, Martin Burd, Christoph Kleineidam Bernd Meyer Published:23 January 2019

https://royalsocietypublishing.org/doi/10.1098/rspb.2018.2539

 

 

 

Samarbejde giver større udbytte

Hej Det er Bright-Moral-animal hotline. Det er Jane. Hvad kan jeg gøre for dig?

Mit navn er Pan. Mit problem er at en af mine venner vil havde at jeg skal hjælpe ham, men jeg er ikke sikker på at det er det værd.

Kan du give mig lidt flere detaljer på dit problem?

Jo ser du, vi har et frugttræ ikke så langt herfra, hvor man kan tage de lavt hængende frugter, når man står på jorden. Men når man så tager en frugt, så bliver grenen lettere og det er svært at nå den næste frugt.

Kan du ikke bare klatre ud på grenen?

Narrh jeg er lidt for tung til de grene. Så min ven har foreslået at jeg kan trække grenen ned, så kan han plukke alle de frugter han kan få fat i. Men det tager jo tid og jeg er utålmodig. Hvad hvis han tager alle frugterne?

Jeg forstår din pointe. Jeg har lige læst om nogle videnskabsfolk, som lavede nogle tests på nogle af dine chimpanse-venner (Pan troglodytes) 1). Det vil interessere dig. Det her er nogle dygtige chimpanser, så de kan læse lexigrammer, hvilket betyder at de forstår meningen med billeder, og de er trænet i at udskifte en polet for mad.

Cool - de lyder kvikke.

Det er de. Denne gang var forsøgene ændret lidt, således at hvis en chimpanse skubbede en polet til aben i buret ved siden af, så fik den mad i sin skål, som stod udenfor buret. Hvis chimpansen i det andet bur skubbede poletten tilbage til den første chimpanse, så fik den også mad i sin skål. Hvis de to chimpanser fortsatte med at gøre det, så fik de mere og mere mad i deres skåle. De kunne dog ikke få deres mad med det samme. Det kunne de først hvis en af aberne skubbede poletten ud til et menneske, som så stoppede legen og gav dem maden.

Okay, så det du siger er, at så længe de to aber gav poletten til hinanden, så fik de mere mad, som de dog ikke fik med det samme. Hvad hvis de var sultne?

Chimpanserne var velfodret og det de fik var slik - M&M´s. Meget lækkert. Hvad tror du, der skete?

Jeg gætter på, at de blev ved med at flytte poletten til hinanden for at få så meget som muligt.

Lige præcis. Chimpanserne blev ved med at skubbe poletten frem og tilbage til hinanden, indtil forskeren holdt op med at komme flere M&M´s i deres skåle. Når chimpanserne regnede ud at der ikke blev fyldt mere i skålene, så gav de mennesket poletten og fik deres skåle. Videnskabsfolkene byttede også rundt på aberne og lavede nye par. Hver gang så forskerne det samme. Chimpanserne samarbejdede for at få så meget i skålene som muligt. Uanset at de må vente på at få skålene.

Wauv Det kræver lidt tålmodighed.

Bestemt. Videnskabsfolkene prøvede det samme eksperiment, hvor mennesket var skiftet ud med en maskine og hvor chimpanserne kunne stoppe eksperimentet ved at tage skålen. Her så forskerne præcis det samme som før. Aberne fortsatte med at give hinanden poletten indtil de ikke fik mere mad i skålen.

Okay jeg tror jeg kan se hvad du siger.

Det tror jeg du kan, så mit forslag til dig er; Samarbejd og få så meget ud af det som muligt.

Tak jeg vil gå ud og plukke frugter med min ven.

Super – nyd frugten.

1) Chimpanzees (Pan troglodytes) Transfer Tokens Repeatedly with a Partner to Accumulate Rewards in a Self-Control Task Audrey E. Parrish,1,2,* Bonnie M. Perdue,1 Theodore A. Evans,1 and Michael J. Beran1  Anim Cogn. 2013 Jul; 16(4): 627–636.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3674176/





Selv-fokuseret?

Hej Det er Bright moral Animal Hotline. Hvad kan jeg gøre for dig?

Hej Undskyld hvis jeg lyder lidt forvirret lige nu, men jeg har et mysterium. Måske kan du løse det blop blop.

Måske – Kan du fortælle mig lidt mere. Hvad drejer mysteriet sig om?

Jo ser du – jeg er en fisk – en rensefisk. Mine venner kalder mig Wras. Tæt på det sted, hvor jeg har min rense-station er der en klippe, som er meget glat og skinnende. Når jeg passerer klippen, så ser det ud som om der svømmer en rensefisk i klippen. Er jeg ved at blive skør eller hvad sker der?

Slap bare af. Du er ikke ved at live skør. Det er faktisk din egen refleksion du kan se.

Virkelig – Det vidste jeg ikke var muligt.

Fornyeligt lavede nogle forskere et par forsøg på nogle rensefisk (Labrodides dimidiatus) 1). De satte et spejl foran fiskene – lidt ligesom din klippe. Først angreb fiskene spejlet, fordi de troede at det var en fisk, der ville ind på deres område. Efter et par dage, så begyndte de at lave sjove bevægelser foran spejlet, som om de prøvede at regne ud hvad der skete. Efter en fem dages tid, så begyndte de bare at stirre ind i spejlet. Alt dette skete ikke, hvis spejlet var tildækket.

Måske skulle jeg svømme hen og lave sjove bevægelser foran klippen blop blop. Hvordan fandt forskerne ud af, at fiskene vidste de kikkede på sig selv?

 

Godt spørgsmål- Wras. De satte en farvet plet på siden af fisken. Pletten kunne kun ses af fisken, når den så sig i spejlet. Når fiskene så pletten i spejlet, så vidste fiskene at pletten sad på siden af deres egen krop. Men de ville ikke havde pletten på sig, så de prøvede at skrabe pletten af. Den del af fisken, hvor pletten sad, blev gnedet op mod klipper eller mod noget sand.

Interessant – men måske kunne de bare mærke pletten.

God pointe – men nej. Hvis pletten var farveløs, så forsøgte fisken ikke at gnide pletten af. Ligeledes, hvis der ikke var et spejl, så forsøgte de heller ikke at gnide den farvede plet af. Så det ser ud til at rensefiskene kunne se at det var dem selv de så på. De har bevidsthed om sig selv, som individ.

Cool jeg må svømme over til klippen og tjekke mig selv ud. Se hvordan jeg ser ud, samt lave nogle sjove bevægelser.

Tja – jeg forstår godt hvis du har lyst til at se dig selv i spejlet, men lad mig lige fortælle dig en historie om en ung mand, der had Narcissus, som var meget smuk. En dag så stoppede han ved en sø, og så sit eget spejlbillede i vandet. Han kunne ikke holde op med det, så det endte med at han døde og blev til en blomst.

Trist – hvad vil du så foreslå?

Mit råd til dig vil være: Fokuser ikke for meget på dit eget udseende. Enten så bliver du for selvoptaget, ligesom Narcissus, og kan ikke omgås andre fisk, eller også bliver du deprimeret. Men du kan bruge klippen til at tjekke om du har fået skind-infektioner.

Ok jeg forstår pointen. Tak for dit råd. Jeg glad for at jeg ikke er ved at blive skør. Blopblop

Det var så lidt.

1)

Cleaner wrasse pass the mark test. What are the implications for consciousness and self-awareness testing in animals?

Masanori Kohda,  Hatta Takashi, Tmohiro Takeyama, Satoshi Awata, Hirokazu Tanaka, Jun-ya Asai, Alex Jordan

doi: https://doi.org/10.1101/397067

https://www.biorxiv.org/content/early/2018/08/21/397067


Genvej eller ej

 Hej Det er Bright-Moral-animal -hotline. Det er Jane. Hvad kan jeg gøre for dig?

Hej Jane. Jeg hedder Ponera. Jeg er ved at udvikle mig til en Myre-spejder, og jeg har brug for et råd.

Ok – vil du fortælle mig lidt om hvad dit arbejde går ud på.

Jeg skal ud og spejde efter termit kolonier, som vi så senere kan angribe og bringe maden tilbage til vores koloni. Personligt synes jeg at jeg er ganske kvik, men jeg er også lidt doven, så jeg kan godt lide at tage en genvej. Men når jeg fortæller det til de ældre myre-spejdere, så smiler de som om de ved bedre. Skal jeg bare ignorere dem, eller skal jeg bevise at jeg har ret?

Hmm den sag har mange sider – Ponera. Jeg antager at du er en Megaponera analis myre, som jager termitter. Som Myre-spejder, så skal du arbejde alene. Du skal finde den bedste vej, som jeres jagt-gruppe kan bruge for at komme til termit-kolonien. Det er lidt af et ansvar, hvor du skal undgå at spilde dine venners tid og energi. Du skal hele tiden finde nye veje, fordi de gamle veje ikke kan bruges, når termitterne ikke er der mere.

Sandt nok – Det er derfor jeg synes at det er en god ide at tage genveje.

Tja ikke helt. Må jeg fortælle dig om et eksperiment, som blev lavet på Elfenbenskysten fornyeligt 1). Her studerede nogle videnskabsfolks nogle af dine venner. De fandt 8 kolonier af M. analis, hvor de skar græsset lidt ned og spredte noget hø i en radius a 20 meter fra kolonien, således at omgivelserne så næsten ens ud for alle kolonierne,

Hvad var pointen ved det?

Jo Ser du, Videnskabsfolkene målte hvilke ruter jagt-grupperne tog for at finde termitboerne, og så målte de hvor lang tid det tog at komme derhen. Efter at videnskabsfolkene havde gjort det, så lavede de 4 store veje i græsset, som var 20 meter lange og 30 cm brede, og som gik nord, syd, øst og vest fra myre-kolonien. Igen, så målte forskerne hvilken vej jagt-grupperne gik, og hvor lang tid det tog.

Tjekket - Hvad fik de ud af det?

Det interessante var at en del af jagt-grupperne benyttede de store nye veje, i hvert fald til dels, selvom turen så blev længere. Kan du gætte hvorfor?

Nej det giver ikke mening

Jo det gør det. De sparede tid. Hastigheden på de nye veje, var næsten dobbelt så hurtigt, som gennem græsset.

Jeg tror jeg forstår pointen.

En anden interessant observation var at da forskerne gentog den samme type af observationer et par uger senere, så blev de nye veje brugt næsten dobbelt så meget, sammenlignet med da vejene lige var blevet lavet. Så myre-spejderne brugte deres erfaring, og benyttede vejene endnu mere. Det skyldtes ikke feromoner, som andre myre benytter. Den slags duft-spor bruger jagt-myre ikke.

Ok hvad vil du så råde mig til?

Mit råd til dig vil være; Tænk dig om, før du tager en genvej. Ofte viser genveje sig at være tidsspild. Den længere tur kan ofte være hurtigere. Som ung myre-spejder kommer det nok til at ske fra tid til anden, men du vil få erfaring efter du har været på arbejde nogle gange. Så lad vær med at bekymre dig. Du skal nok lære det.

Tak for dit råd. Jeg skal prøve at tage det til efterretning.

 

1)     Time optimized path-choice in the termite hunting ant Megaponera analis, Erik T. Frank, Philipp O. Hönle, K. Eduard Linsenmair, Journal of Experimental Biology 2018 : jeb.174854 doi: 10.1242/jeb.174854 Published 10 May 2018

http://jeb.biologists.org/content/early/2018/05/09/jeb.174854

 

 

 

Føle sig snydt

 Hej Er det Bright Moral animal hotline?

Ja det er det. Hvad kan jeg gøre for dig?

Mit navn er Cebus og jeg har lidt af et problem; det er mit temperament. Hver gang jeg føler at noget er unfair så bliver jeg vred, hvilket mine venner synes er lidt anstrengende. Skal jeg bare glemme, at der er sket noget uretfærdigt?

Godt spørgsmål. Jeg gætter på at du er en kapucinerabe (Cebus apella) – ikke sandt?

Så sandt Huuhuuu

Ser du for et par år siden testede nogle forskere hvordan kapucineraber reagerer på uretfærdigheder, eller ”inequity aversion” som de kalder det1).

Nåårh - Hvordan udførte de forsøgene?

Jo forskerne havde sat to aber i hvert sit bur. Foran burene stod to bokse med mad i. Kun den ene abe, den såkaldte operatør-abe, kunne nå boksene, og trække dem over til burene, således at aberne kunne få maden. Der blev testet 2 forskellige situationer. I den ene situation var der lige meget mad i begge bokse. I den anden situation fik operatør-aben meget mindre mad end den anden abe.

Huuu ha da hvad skete der? Jeg ville blive vred, hvis det var mig som blev snydt.

Det var faktisk hvad der skete. Når begge aber fik samme mængde mad, så var der ingen problemer. Operatøren-aben trak mad-boksene over til de 2 bure. Men hvis der til gengæld var mindre mad I operatør-abens mad-boks end i den anden mad-boks, så lod operatør-aben ofte værd med at trække boksene over. Aben foretrak ikke at få maden, fremfor at give aben i det andet bur mere mad end den selv fik.

Det forstår jeg godt. Jeg ville også blive sur, og foretrække at sulte.

En anden interessant observation var, at hvis der ikke var en abe i det andet bur, så var operatør-aben ligeglad med at der var mere mad i den boks, som den ikke fik. Den ville stadig trækkene boksene til burene, så den kunne få maden i den ene boks. Så det var kun hvis der sad en abe i det andet bur, at operatør-aben følte sig snydt.

Ovv det er sjovt, men det giver faktisk lidt mening. Det er jo svært at føle sig snydt, hvis der ikke er nogle at sammenligne med. Så det du siger er, at det er ok, hvis jeg bliver vred når jeg føler mig snydt?

Tja til dels. Det jeg vil sige er; Er noget uretfærdigt, så sig det. Til det vil jeg dog tilføje at man skal sige det på en måde, så andre lytter og tænker. Det sidste sker ikke, hvis du bare råber op og er vred.

Jeg forstår din pointe. Næste gang jeg føler mig uretfærdigt behandlet, så vil jeg fortælle dem hvorfor jeg føler som jeg gør, og håbe de forstår mit synspunkt.

Det er en god ide. Jeg ønsker dig alt det bedste.

Tak for snakken.

Det var så lidt.

1)     Fletcher GE1., Am J Primatol. 2008 Sep;70(9):901-5. doi: 10.1002/ajp.20576. Attending to the outcome of others: Disadvantageous inequity aversion in male capuchin monkeys (Cebus apella). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18521838

 

Advar venner og familie

 

Hej Er det bright moral animal hotline?

 Ja det er det. Hvad kan jeg gøre for dig

 Mit navn er Glodyt og jeg er en ung chimpanse. Jeg vil gerne høre din mening om et problem som jeg har. Mine venner og familie, synes at mine små drillerier er farlige, og de synes jeg skal blive voksen Hohoh

 Hvad gør du, som får dem at sige sådan noget?

 Hvis jeg for eksempel ser noget farligt, som en løve, så siger jeg ikke noget. Så venter jeg bare, og ser hvor forskrækket de bliver. Det er så sjovt.

 Hmm Det er er ikke videre pænt af dig. Faktisk så tror jeg ikke du gør det, for at lave sjov. Jeg tror du er bange for at advare dine venner og familie, fordi du så risikere at løven ser dig. Og den risiko er der.

 Tja det er måske delvis rigtigt.

 Vil du gerne spise af en løve, blot fordi dine venner ikke advarede dig?

 Nææ egentlig ikke.

 Så må du til at vokse op, og tag et ansvar.

 Måske.

 Lad mig fortælle dig om hvad andre chimpanser gør. Der er lige lavet nogle helt nye forsøg i Ugandas skove 1 ). Her har nogle forskere sat højtalere op, som afspillede lyde fra chimpanser. Det kunne enten være lyde fra afslappede chimpanser, som ikke var bekymrede, eller lyde fra chimpanser, der var opmærksom på en fare. Forskerne lagde også en falsk slange på den sti, som chimpanserne benyttede i det daglige.

 Hvad var pointen med det?

 Jo ser du, når forskerne, så en chimpanse på stien, så tændte de for lyden i højtalerne. Enten den ”afslappede lyd af chimpanser” eller lyden af ”chimpanser på vagt”. Lidt længere nede af stien passerede chimpansen så den falske slange, og så iagttog forskerne hvordan chimpansen reagerede.

 Interessant – hvad skete der?

 Det er interessant. Det viste sig at chimpansen på stien, som havde hørte ”chimpanser på vagt – lyd” fra højtalerne, skreg få, høje advarsels lyde til de andre. Men hvis chimpansen havde hørt ”afslappede chimpanse lyd” fra højtalerne, så lavede chimpansen mange flere høje advarselslyde hen mod højtalerne for at advare sine venner, fordi det ikke virkede som om de var klar over faren.

 Ok jeg forstår måske din pointe.

 Fint - mit råd til dig er; Hvis du ser en fare, så advar din familie og venner, også selv om det måske betyder en risiko for dig. Det er bedst for alle i det lange løb.

 Hmm – tak for dit råd. Jeg vil tænke over det.

 

1)

RESEARCH ARTICLEEVOLUTIONARY BIOLOGY Vocalizing in chimpanzees is influenced by social-cognitive processes, Catherine Crockford1,2,*,,, Roman M. Wittig1,2,*, and Klaus Zuberbühler2,3,4  Science Advances  15 Nov 2017:
Vol. 3, no. 11, e1701742 DOI: 10.1126/sciadv.1701742

http://advances.sciencemag.org/content/3/11/e1701742.full

 

 

 

Giv og du skal få

Hej Det er Jane fra Bright-moral-animal hotline. Hvad kan jeg gøre for dig?

Hej Jane Du taler med Nortus. Jeg har fået mig et problem. Jeg har slået et af mine ben. Måske er det brækket. Jeg ved ikke hvordan jeg skal gå ud og finde mad. Hvad synes du jeg skal gøre?

Tja Hvis det er brækket, så tager det noget tid inden det vokser sammen. Hmm hvor finder du mad?

Måske har du allerede gættet, at jeg er en rotte og jeg lever i kloakkerne i en storby. Her er det ikke så svært at finde mad, men jeg skal kunne gå rundt og lede efter det.

At være rotte, er ikke så skidt i din situation. For nyligt blev der lavet et videnskabeligt forsøg på rotter (Rattus norvegicus) 1) . Her testede nogle videnskabsfolk, hvor meget rotter havde lyst til at udføre en tjeneste i bytte for en anden tjeneste. Rotterne kunne bytte mad mod at få pelspleje, eller omvendt, de kunne give pelspleje mod at få mad.

Hvordan blev de forsøg lavet?

Godt at du spørger. Videnskabsfolkene tog et par rotter og satte dem i hvert sit bur. Den ene rotte var giveren af mad og den anden rotte var modtageren af mad. Så tog forskerne og satte noget mad på en pind. Giver-rotten kunne ikke selv få maden, men den kunne trække i pinden, således at modtager-rotten kunne få fat i maden. Med hensyn til pelsplejen, så blev det testet ved at videnskabsfolkene satte en dråbe saltvand i nakken på den ene rotte. Dråben generede rotten, men den kunne ikke fjerne den. Den anden rotte, som i dette forsøg sad i samme bur, kunne pleje den andens pels ved at fjerne dråben.

Hmm Hvad var så resultatet af de forsøg?

Det interessante var, at hvis giver-rotten havde givet mad til modtager-rotten, så var det meget mere sandsynligt at modtager-rotten ville hjælpe med pelsplejen, og få fjernet den generende saltvanddråbe i nakken på giver-rotten. Ligeledes virkede det den anden vej, således at hvis en rotte havde hjulpet en anden rotte med pelspleje, så var det meget mere sandsynligt at den anden rotte ville give mad til den første rotte, som havde udført pelsplejen.

Ahha- jeg tror jeg forstår hvor du er på vej hen. Hvad vil dit råd så være til mig?

Ja det råd er nok meget indlysende, hvis du gør andre en tjeneste, så er det sandsynligt at du får hjælp fra dem, når du har brug for det. Så find nogle du kan hjælpe med pelspleje, og så er der en god chance for at du kan få mad af dem.

Det er bestemt et forsøg værd, fremfor at dø af sult. Tak for din hjælp.

Det var så lidt.

 

1)

Reciprocal Trading of Different Commodities in Norway Rats

Manon K. Schweinfurth , Michael Taborsky Volume 28, Issue 4, p594–599.e3, 19 February 2018

https://www.cell.com/current-biology/fulltext/S0960-9822(18)30003-4

 

 

Red, hvad reddes kan

Hej Det er bright moral animal hotline. Hvad kan jeg gøre for dig?

Davs mit navn er Ponera

Hvad kan jeg gøre for dig – Ponera?

Jo ser du jeg er en ung myre, som lever i en stor myre-koloni. Indtil nu har jeg hjulpet til i kolonien, men det ændrer sig snart. Det varer ikke længe, inden jeg skal være med til jagten. Vi jagter termitter, og typisk er vi 200 til 600 myrer ad gangen. Vi er nødt til at være mange, for de termitter er supergode til at forsvare sig. Det gælder specielt soldat termitterne, som er store og stærke. Mit problem er, hvad vil der ske hvis jeg bliver såret?

Du er heldig at du er født i en stor myre koloni, hvor alle hjælper, der hvor det giver mening. Der er lige blevet lavet et nyt videnskabeligt studie, på en myre art kaldet Megaponera analis 1). Jeg gætter på at du hører til den art – er det ikke rigtigt?

Helt korrekt – det er dem jeg hører til. Hvad betyder det for mig?

I det studie, så videnskabsfolkene, at hvis en myre blev såret under termit-jagten, så hjalp de andre myrer den sårede myre tilbage til myre kolonien. De behandlede sågar såret ved at komme noget antimikrobielt substans i såret, så der ikke kom en infektion.

Virkeligt – det lyder fantastisk. Så behøver jeg ikke bekymre mig så meget.

For at være ærlig, så er det ikke alle som får hjælp. Hvis du ser ud til at være døende, og du ikke kan stå på benene, så får du ingen hjælp. På den anden side, hvis du kan stå på benene, men går meget langsomt, så vil dine myrevenner hjælpe dig.

Hmm interessant – det får en til at tænke – gør det ik? Så hvad er så dit råd til mig?

Jo, ser du; hvis du ikke bliver såret under jagten, så skal du redde hvad reddes kan. Det betyder at du skal redde de sårede myrevenner, som kan overleve. Hvis du bliver såret, for eksempel ved at få bidt et ben af, så skal du prøve at gå alligevel. Men du skal ikke gå så hurtigt som du kan. Det vil øge din chance for at få hjælp og behandling.

Det vil jeg huske på. Tak for dit råd, og dit trick med at gå langsomt.

Det var så lidt.

 

1)     Wound treatment and selective help in a termite-hunting ant, Erik T. Frank, Marten Wehrhahn, K. Eduard Linsenmair, Published 14 February 2018.DOI: 10.1098/rspb.2017.2457, Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences

http://rspb.royalsocietypublishing.org/content/285/1872/20172457

 

Bliv klogere -Vær social

Hej er det her Bright Moral animal hotline?

Hej Ja du har den rette forbindelse. Jeg hedder Jane – hvad kan jeg hjælpe dig med ?

Krakra jo ser du. Jeg er en skade. Mine venner kalder mig Craticus. Lige nu ligger jeg på mine æg. Det vare ikke længe inden de er udruget.

Det lyder fantastisk – tillykke

Tak – Men nu er jeg ved at få mor-bekymringer. Hvordan skal jeg hjælpe mine børn. Skal jeg beskytte dem fra andre skader og lade dem blive i reden? Eller det modsatte? Hvad skal der ske med mine børn?

Jeg gætter på at det er en klassiks bekymring for mange mødre og fædre for den sags skyld. Jeg gætter på at du vil vide hvad du skal gøre for at hjælpe den næste generation.

Lige præcis – hvilke råd kan du give mig?

Lige fornyelig er det blevet publiceret et studie1) fra Vest Australien om vilde skader, kaldet Craticus tibicen dorsalis. Forskerne studerede 14 grupper af skader, hvor der var fra 3 til 12 individer i hver gruppe. De ville teste om dyr, som lever i større sociale grupper, var klogere. I mange år har nogle forskere ment, at det kunne være tilfældet, fordi en stor social kompleks gruppe måske øger din intelligens eller selektere for individer med højere intelligens.

Krakra -det er fascinerende.

Bestemt - det er det. Forskerne testede de vilde skader for deres generelle intelligens og evne til at huske. Det gjorde de ved at gemme skumfiduser, som skaderne godt kan lide. Gemmestederne var enten bag klar plast eller under et låg på et specielt bræt med mange låg. Skaderne kunne åbne lågene med deres næb. Skumfiduserne blev gemt samme sted flere gange i træk for at teste fuglenes hukommelse. Hvad tror du resultatet var?

Det ved jeg ikke-  krakra

Det viste sig at skader, som levede i større grupper klarede opgaverne bedre end de skader som levede i små grupper. Det kunne tyde på at de havde en højere intelligens. Den sammenhæng var ikke tydelig 100 dage efter ungerne var blevet flyvefærdige, men meget tydelige 300 dage efter de havde lært at flyve.

Hmm det giver mig noget at tænke over. Jeg lever i en lille gruppe.

Det kan være et problem. Det viste sig også at de skader, som klarede testene bedst, også var dem med den højeste reproduktionssucces. De kvikkeste fik også flest flyvefærdige unger pr år.

Krakra Hvad vil du så råde mig til?

Mit råd til dig er; Vær social med andre, det kan gøre dig og dine unger kvikkere.

Tak for dit råd. Jeg må overveje at flytte, når ungerne har lært at flyve.


1)     Nature. 2018 Feb 15;554(7692):364-367. doi: 10.1038/nature25503. Epub 2018 Feb 7. Cognitive performance is linked to group size and affects fitness in Australian magpies. Ashton BJ, Ridley AR, Edwards EK, Thornton A. www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29414945

 

 

 

 

Få nye venner

Hej Det er Jane fra Bright Moral Animal hotline -hvad kan jeg gøre for dig?

Hej Jane - Mit navn er Canis vuff vuff – Jeg skal flytte, og jeg har brug for et godt råd.

Det er klart – men må jeg lige spørge – hvorfor skal du flytte?

Som du sikkert har gættet, så er jeg en hund også kaldet Canis lupus familiaris. Jeg har levet i en hunde kennel siden jeg blev født, men nu skal jeg flytte til en menneskefamilie. Det skræmmer mig lidt. Jeg føler mig uden for min komfortzone. Hvad nu hvis de ikke kan lide mig?

Jeg forstå godt dine bekymringer. Men jeg kan måske lære dig et trick. Som du sikkert ved, så har mennesker og hunde levet sammen i tusindvis af år. Gamle klippe malerier kan dokumentere det1).

Vuuf vuf  det er længe.

Ja og gennem den tid er hunde og mennesker blevet vant til hinandens selskab, hvilket er usædvanligt blandt dyrearter. Det påvirker sågar den måde, som deres hormon system fungerer.

Virkeligt – på hvilken måde?

Godt spørgsmål – for nyligt har nogle forskere testet hvorledes hunde og deres menneske-ejere påvirker hinandens hormon niveauer. De kikkede på hormonet – oxytocin. Det kaldes også kærlighedshormonet. For eksempel ses der et øget oxytocin niveau hos både mor og baby, når de kikker på hinanden. Forskerne tænkte at det samme måske gjorde sig gældende mellem hunde og deres ejer. De lod hundene og deres ejere kikke på hinanden og røre ved hinanden over kortere eller længere tid. Det som forskerne fandt, var at oxytocin niveauet i urinen steg hos både hundene og deres ejere, når de kikkede længe på hinanden. Ulve er nært beslægtet med jer hunde, men forskerne så ikke det samme når ulve og deres ejere kikkede på hinanden.

Meget interessant – så det du siger er at mennesker kan påvirke mit hormonniveau og jeg kan påvirke deres.

Ja og hvad der også er interessant er at når forskerne gav hunhunde en dosis oxytocin via deres næse, så kikkede de i længere tid på deres ejere. Det virkede dog ikke for hanhunde. Den hormon effekt man ser, sker faktisk også kun mellem en hund og dens ejer. Det ses ikke mellem en hund og et tilfældigt menneske.

Vuff – okay - så hvad er dit trick?

Tja mit trick eller rettere råd til dig er; hvis du vil starte et venskab, så begynd med et venskabeligt blik.

Tak for dit råd – Jeg vil prøve at kikke venligt på mine nye mennesker – og så håbe at det får gang i deres hormoner.

 

1)     http://www.sciencemag.org/news/2017/11/these-may-be-world-s-first-images-dogs-and-they-re-wearing-leashes

2)     Oxytocin-gaze positive loop and the coevolution of human-dog bonds Miho Nagasawa1,2, Shouhei Mitsui1, Shiori En1, Mitsuaki Ohta1, Yasuo Sakuma3, Tatsushi Onaka2, Kazutaka Mogi1, Takefumi Kikusui1,*Science  17 Apr 2015: Vol. 348, Issue 6232, pp. 333-336DOI: 10.1126/science.1261022 http://science.sciencemag.org/content/348/6232/333.full



Fri som fuglen

Hej Det er Bright Moral Animal hotline. Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Hej Hotline. Jeg er en zebrafisk - blop blop. Mine venner kalder mig Dan.

Det giver god mening. Din art kaldes jo også for Danio rerio. Hvad er dit problem – Dan?

Jo ser du – mine venner er begyndt at gå mig på nerverne, og jeg vil godt være for mig selv. Uafhængig og fri som en fugl, som man siger. Men mine venner ser ikke ud til at forstå det. Skal jeg bare svømme min vej fra stimen?

Hmm Jeg forstår hvad du siger. Nogle dyr foretrækker faktisk at leve alene, selv om nogle af deres artsfæller lever i flokke. Det gælder for eksempel han-elefanter – de såkaldte ronkedorer, som gerne vil være alene. Men du er en zebrafisk, og du får megen gavn af at være med dine artsfæller. Hvis du er i problemer, så er det beroligende at være sammen med sine venner. Man falder til ro.

Virkelig? – nogle gange så føles det omvendt.

Tja – Lad mig fortælle dig om et eksperiment jeg læste om for nylig1. Nogle forskere lavede nogle forsøg med zebrafisk. De havde et akvarium, som de delte i to halvdele ved at sætte en glasplade i midten. På den ene side af glaspladen var den zebrafisk, som blev testet. På den anden side var der 0, 2, 4 eller 8 zebrafisk. Så stressede de test-fisken ved at sætte en stressende substans til vandet. Ved du hvad der sker med dig, når du bliver stresset – Dan?

Ja – jeg fryser. Holder op med at bevæge mig. Det er ikke spor sjovt.

Lige præcis – Forskerne tjekkede test-fiskens svømmemønster ved at filme test-fisken. Hvis fisken bevægede sig mindre, og ”frøs”, så vidste forskerne at test-fisken var stresset. Tror du det gjorde en forskel om der var fisk på den anden side af glaspladen eller ej, når test-fisken blev stresset?

Hmm det ved jeg ikke blop blop.

Det var helt klart, at den stressede test-fisk bevægede sig meget mindre, når der ikke var andre fisk på den anden side af glaspladen, sammenlignet med situationen hvor der var 2, 4 eller 8 zebrafisk. Det betyder at test-fisken blev meget mere stresset, når den var alene end når den havde selskab af andre fisk på den anden side af glaspladen. Selv lugten af artsfæller var nok til at få test-fisken til at slappe mere af. Så det er ikke godt for en zebrafisk at være alene. Som Homo sapiens siger; Intet menneske er en ø.

Prøver du at sige at; Ingen zebrafisk er en ø?

Tja jeg gætter på at det ikke giver meget mening for en fisk, at blive sammenlignet med en ø. Det jeg prøver at sige er, at for nogle dyrearter er det ikke godt at være alene. Det gælder også for zebrafisk. Så mit råd til dig er; Bliv sammen med dine venner og familie, og tilgiv dem, når de går dig på nerverne. Det er bedst for dig selv i det lange løb.

Hmm det er et svært råd at følge, men det giver mening. Jeg skal gøre mit bedste. Tak for din hjælp.

Det var så lidt.

 

1)     Mechanisms of social buffering of fear in zebrafish Ana I. Faustino, André Tacão-Monteiro, Rui F. Oliveira, Scientific Reports 7, Article number: 44329 (2017), oi:10.1038/srep44329

https://www.nature.com/articles/srep44329


På jagt efter medicinsk hjælp

 Hej Du har ringet til Bright moral animal hotline. Hvad kan jeg hjælpe dig med?

 Hej Mit navn er Pongo. Jeg har et problem. Mine led og muskler gør ondt. Det skyldes muligvis at jeg skal bære rundt på min baby hele tiden. Ved du hvad jeg kan gøre ved det?

 Tillykke med din baby. Jeg håber alt går fint og barnet har det godt. Desværre er jeg ikke læge.

 Ooh jeg havde ellers håbet på at du kunne give mig et godt råd.

 Måske kan jeg hjælpe dig. Jeg gætter på at du er en orangutang. Hvilken ø lever du på?

 Du har helt ret. Jeg er en orangutang (Pongo pygmaeus) fra Borneo.

 Så kan jeg måske hjælpe dig alligevel. Ser du, en forsker ved navn Helen observerede orangutanger på Borneo gennem en lang periode. Et par enkelte gange, så hun en meget speciel opførsel hos nogle af de kvindelige orangutanger1). Det Helen så var, at orangutanghunnen bed toppen af nogle blade fra planten Dracaena cantleyi. Planten er ellers ikke noget som orangutanger piller ved eller spiser. Så blev der tygget på bladene i 3 til 5 minutter indtil det blev til en grøn-hvid skummende substans. Denne substans smurte orangutangen så på sine led og muskler. Ligesom når mennesker tager solcreme på. Faktisk så bruger de lokale mennesker planten på samme måde med samme formål. Jeg ved ikke hvem der lærte det af hvem.

 Huhuhu – Det er interessant. Ved du hvordan det virker?

Ja, jeg har lige læst om det. Det er muligvis en smule kompliceret. Videnskabsfolk lavede forskellige ekstrakter fra toppen af bladene af planten Dracaena cantleyi 2). De testede ekstrakterne på en human celle linje, og fandt at nogle af ekstrakterne reducerede cytokinin produktionen, foreksempel interleukin 6. Interleukin 6 er kendt for at være involveret i et inflammations-respons. Det betyder, at der er noget i bladene, som reducerer mængden af interleukin 6, og dermed kan virker som et anti-inflammatorisk stof. Det stof kan så reducere smerterne i led og muskler.

Wauuwau –  Det må jeg prøve. Hvordan får jeg fat i det?

Mit råd til dig er: Vær åben om dit helbreds problem, og spørg andre, hvordan de håndterer samme problem. Det betyder at jeg synes du skal spørge blandt dine venner, og hører om de har haft samme problem med muskel- og ledsmerter. Jeg tror bestemt nogle af dem kender problemet og ved hvilken plante du skal bruge.

God ide – jeg spørg mig frem, og med lidt held, så kan jeg slippe af med smerterne. Tak for dit råd.

Du er velkommen.

 

1)     International Journal of Primatology 2008, 29:1059| Fur-Rubbing as a Form of Self-Medication in Pongo pygmaeus Helen Celia Morrogh-Bernard. https://link.springer.com/article/10.1007/s10764-008-9266-5

2)     Self-medication by orangutans (Pongo pygmaeus) using bioactive properties of Dracaena cantleyi H. C. Morrogh-Bernard, I. Foitová, Z. Yeen, P. Wilkin, R. de Martin, L. Rárová, K. Doležal, W. Nurcahyo M. Olšanský Scientific Reports 7, Article number: 16653(2017) https://www.nature.com/articles/s41598-017-16621-w

 

Samle ekspertiserne

 Hej Det er Bright moral animal hotline. Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Mit navn er Gastero blop blop. Jeg har et lille problem med mine venner. Jeg synes altid at de nasser på mig.

Hvad mener du mere præcist?

Jo ser du – hvis jeg selv skal sige det, så er jeg rimeligt kvik, så jeg lærer ting relativt hurtigt, men skal dog bruge noget energi på det. Mine venner er dovne, og kopierer bare hvad jeg gør. Det generer mig lidt.

Hmm Jeg forstår din pointe, men måske er det ikke så slemt som du tror. Lad mig fortælle dig om et eksperiment, der blev lavet fornyeligt med en masse hundestejler 1). Jeg gætter på du er hundestejle (Gasteroteus aculeatus) ikke sandt?

Du har helt ret. Jeg er en fisk, der lever i vandet. Så hvad kan du fortælle mig?

Jo ser du - Eksperimentet blev lavet på følgende måde. En gruppe forskere arbejdede med tre grupper af hundestejler. En gruppe blev trænet i at følge et grønt lys for at komme frem til fiskemaden. En anden gruppe blev trænet i at finde ind i en kasse ved at svømme gennem et lille hul for at komme frem til maden. Den sidste gruppe blev ikke trænet i noget. Så blev grupperne blandet, hvor nogle havde fået træning og andre havde ikke fået nogle træning.

Interessant – Hvorfor gjorde de det?

Altså- De blandede grupper blev sat i et akvarium, hvor de skulle finde frem til deres mad. For at finde føden skulle de først følge det grønne lys, og når de så kom til boksen skulle de gennem det lille hul for at komme ind til maden. Hvis gruppen havde hundestejler, der var trænet i at følge det grønne lys, så kom de hurtigt frem til området, hvor boksen var. Det tog længere tid, hvis der ikke var nogle fisk i gruppen, som var trænet i at følge det grønne lys. Når først de var kommet frem til boksen, så skulle de også finde ind i boksen. Hvis der var nogle i gruppen, som var trænet i at finde ind i boksen gennem hullet, så gik det hurtigt med at finde frem til maden. Ellers tog det længere tid. De utrænede fisk, som var i gruppe med trænede fisk kom også hurtigere frem til maden.

Jeps – det er præcist hvad jeg mener. De arbejder ikke for det, men nasser på andres viden – de dovne fisk.

Jeg forstår din pointe og din frustration – men det er ikke det vigtige i dette eksperiment. Hovedpointen er at den hurtigste gruppe er den, hvor der både er fisk trænet i at følge det grønne lys og fisk trænet i at finde ind i boksen gennem det lille hul. Den gruppe som bestod udelukkende af utrænede fisk var den langsomste. Grupperne, som havde enten lys-trænet eller boks-trænet fisk fik en tid som lå midt imellem.

Ok -du forstod min pointe, men hvad er din pointe?

Jo Mit råd til dig er: Del dine ekspertise med andre, og lad andre dele deres ekspertise med dig. Det vil løse dine problemer meget hurtigere.

Jeg tror jeg forstår det. Det er bedre for mig, hvis jeg deler viden med andre, end at jeg bekymrer mig om nasse-røve.

Lige præcis!

Super – Tak for dit råd – blop blop.

 

1)     Fish pool their experience to solve problems collectively Mike M. Webster,, Andrew Whalen, & Kevin N. Laland,Nature Ecology & Evolution 1, Article number: 0135 (2017),doi:10.1038/s41559-017-0135

https://www.nature.com/articles/s41559-017-0135


Stresser du dit barn?

Hej Det er Bright Moral Animal Hotline. Hvad kan jeg gøre for dig?

Du taler med Norve – jeg skal snart være rotte mor og det skræmmer mig

Ja – det at blive forælder kan være meget stressende. Men de fleste mødre finder ud af det og klare problemerne. Du behøver ikke at bekymre dig.

Tja – min egen mor, som nu bliver bedstemor, er også meget stresset over min graviditet.

Må jeg spørge dig om noget – Var din mor meget stresset, da du var barn.

Ja det var hun – Min mor er den bekymrede type.

Hmm – Har du hørt om dobbelt-skade hypotesen?

Nej Det kan jeg ikke sige