Optagelse fra Bright Moral Animal Hotline

Føle sig snydt

 Hej Er det Bright Moral animal hotline?

Ja det er det. Hvad kan jeg gøre for dig?

Mit navn er Cebus og jeg har lidt af et problem; det er mit temperament. Hver gang jeg føler at noget er unfair så bliver jeg vred, hvilket mine venner synes er lidt anstrengende. Skal jeg bare glemme, at der er sket noget uretfærdigt?

Godt spørgsmål. Jeg gætter på at du er en kapucinerabe (Cebus apella) – ikke sandt?

Så sandt Huuhuuu

Ser du for et par år siden testede nogle forskere hvordan kapucineraber reagerer på uretfærdigheder, eller ”inequity aversion” som de kalder det1).

Nåårh - Hvordan udførte de forsøgene?

Jo forskerne havde sat to aber i hvert sit bur. Foran burene stod to bokse med mad i. Kun den ene abe, den såkaldte operatør-abe, kunne nå boksene, og trække dem over til burene, således at aberne kunne få maden. Der blev testet 2 forskellige situationer. I den ene situation var der lige meget mad i begge bokse. I den anden situation fik operatør-aben meget mindre mad end den anden abe.

Huuu ha da hvad skete der? Jeg ville blive vred, hvis det var mig som blev snydt.

Det var faktisk hvad der skete. Når begge aber fik samme mængde mad, så var der ingen problemer. Operatøren-aben trak mad-boksene over til de 2 bure. Men hvis der til gengæld var mindre mad I operatør-abens mad-boks end i den anden mad-boks, så lod operatør-aben ofte værd med at trække boksene over. Aben foretrak ikke at få maden, fremfor at give aben i det andet bur mere mad end den selv fik.

Det forstår jeg godt. Jeg ville også blive sur, og foretrække at sulte.

En anden interessant observation var, at hvis der ikke var en abe i det andet bur, så var operatør-aben ligeglad med at der var mere mad i den boks, som den ikke fik. Den ville stadig trækkene boksene til burene, så den kunne få maden i den ene boks. Så det var kun hvis der sad en abe i det andet bur, at operatør-aben følte sig snydt.

Ovv det er sjovt, men det giver faktisk lidt mening. Det er jo svært at føle sig snydt, hvis der ikke er nogle at sammenligne med. Så det du siger er, at det er ok, hvis jeg bliver vred når jeg føler mig snydt?

Tja til dels. Det jeg vil sige er; Er noget uretfærdigt, så sig det. Til det vil jeg dog tilføje at man skal sige det på en måde, så andre lytter og tænker. Det sidste sker ikke, hvis du bare råber op og er vred.

Jeg forstår din pointe. Næste gang jeg føler mig uretfærdigt behandlet, så vil jeg fortælle dem hvorfor jeg føler som jeg gør, og håbe de forstår mit synspunkt.

Det er en god ide. Jeg ønsker dig alt det bedste.

Tak for snakken.

Det var så lidt.

1)     Fletcher GE1., Am J Primatol. 2008 Sep;70(9):901-5. doi: 10.1002/ajp.20576. Attending to the outcome of others: Disadvantageous inequity aversion in male capuchin monkeys (Cebus apella). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18521838

 

Advar venner og familie

 

Hej Er det bright moral animal hotline?

 Ja det er det. Hvad kan jeg gøre for dig

 Mit navn er Glodyt og jeg er en ung chimpanse. Jeg vil gerne høre din mening om et problem som jeg har. Mine venner og familie, synes at mine små drillerier er farlige, og de synes jeg skal blive voksen Hohoh

 Hvad gør du, som får dem at sige sådan noget?

 Hvis jeg for eksempel ser noget farligt, som en løve, så siger jeg ikke noget. Så venter jeg bare, og ser hvor forskrækket de bliver. Det er så sjovt.

 Hmm Det er er ikke videre pænt af dig. Faktisk så tror jeg ikke du gør det, for at lave sjov. Jeg tror du er bange for at advare dine venner og familie, fordi du så risikere at løven ser dig. Og den risiko er der.

 Tja det er måske delvis rigtigt.

 Vil du gerne spise af en løve, blot fordi dine venner ikke advarede dig?

 Nææ egentlig ikke.

 Så må du til at vokse op, og tag et ansvar.

 Måske.

 Lad mig fortælle dig om hvad andre chimpanser gør. Der er lige lavet nogle helt nye forsøg i Ugandas skove 1 ). Her har nogle forskere sat højtalere op, som afspillede lyde fra chimpanser. Det kunne enten være lyde fra afslappede chimpanser, som ikke var bekymrede, eller lyde fra chimpanser, der var opmærksom på en fare. Forskerne lagde også en falsk slange på den sti, som chimpanserne benyttede i det daglige.

 Hvad var pointen med det?

 Jo ser du, når forskerne, så en chimpanse på stien, så tændte de for lyden i højtalerne. Enten den ”afslappede lyd af chimpanser” eller lyden af ”chimpanser på vagt”. Lidt længere nede af stien passerede chimpansen så den falske slange, og så iagttog forskerne hvordan chimpansen reagerede.

 Interessant – hvad skete der?

 Det er interessant. Det viste sig at chimpansen på stien, som havde hørte ”chimpanser på vagt – lyd” fra højtalerne, skreg få, høje advarsels lyde til de andre. Men hvis chimpansen havde hørt ”afslappede chimpanse lyd” fra højtalerne, så lavede chimpansen mange flere høje advarselslyde hen mod højtalerne for at advare sine venner, fordi det ikke virkede som om de var klar over faren.

 Ok jeg forstår måske din pointe.

 Fint - mit råd til dig er; Hvis du ser en fare, så advar din familie og venner, også selv om det måske betyder en risiko for dig. Det er bedst for alle i det lange løb.

 Hmm – tak for dit råd. Jeg vil tænke over det.

 

1)

RESEARCH ARTICLEEVOLUTIONARY BIOLOGY Vocalizing in chimpanzees is influenced by social-cognitive processes, Catherine Crockford1,2,*,,, Roman M. Wittig1,2,*, and Klaus Zuberbühler2,3,4  Science Advances  15 Nov 2017:
Vol. 3, no. 11, e1701742 DOI: 10.1126/sciadv.1701742

http://advances.sciencemag.org/content/3/11/e1701742.full

 

 

 

Giv og du skal få

Hej Det er Jane fra Bright-moral-animal hotline. Hvad kan jeg gøre for dig?

Hej Jane Du taler med Nortus. Jeg har fået mig et problem. Jeg har slået et af mine ben. Måske er det brækket. Jeg ved ikke hvordan jeg skal gå ud og finde mad. Hvad synes du jeg skal gøre?

Tja Hvis det er brækket, så tager det noget tid inden det vokser sammen. Hmm hvor finder du mad?

Måske har du allerede gættet, at jeg er en rotte og jeg lever i kloakkerne i en storby. Her er det ikke så svært at finde mad, men jeg skal kunne gå rundt og lede efter det.

At være rotte, er ikke så skidt i din situation. For nyligt blev der lavet et videnskabeligt forsøg på rotter (Rattus norvegicus) 1) . Her testede nogle videnskabsfolk, hvor meget rotter havde lyst til at udføre en tjeneste i bytte for en anden tjeneste. Rotterne kunne bytte mad mod at få pelspleje, eller omvendt, de kunne give pelspleje mod at få mad.

Hvordan blev de forsøg lavet?

Godt at du spørger. Videnskabsfolkene tog et par rotter og satte dem i hvert sit bur. Den ene rotte var giveren af mad og den anden rotte var modtageren af mad. Så tog forskerne og satte noget mad på en pind. Giver-rotten kunne ikke selv få maden, men den kunne trække i pinden, således at modtager-rotten kunne få fat i maden. Med hensyn til pelsplejen, så blev det testet ved at videnskabsfolkene satte en dråbe saltvand i nakken på den ene rotte. Dråben generede rotten, men den kunne ikke fjerne den. Den anden rotte, som i dette forsøg sad i samme bur, kunne pleje den andens pels ved at fjerne dråben.

Hmm Hvad var så resultatet af de forsøg?

Det interessante var, at hvis giver-rotten havde givet mad til modtager-rotten, så var det meget mere sandsynligt at modtager-rotten ville hjælpe med pelsplejen, og få fjernet den generende saltvanddråbe i nakken på giver-rotten. Ligeledes virkede det den anden vej, således at hvis en rotte havde hjulpet en anden rotte med pelspleje, så var det meget mere sandsynligt at den anden rotte ville give mad til den første rotte, som havde udført pelsplejen.

Ahha- jeg tror jeg forstår hvor du er på vej hen. Hvad vil dit råd så være til mig?

Ja det råd er nok meget indlysende, hvis du gør andre en tjeneste, så er det sandsynligt at du får hjælp fra dem, når du har brug for det. Så find nogle du kan hjælpe med pelspleje, og så er der en god chance for at du kan få mad af dem.

Det er bestemt et forsøg værd, fremfor at dø af sult. Tak for din hjælp.

Det var så lidt.

 

1)

Reciprocal Trading of Different Commodities in Norway Rats

Manon K. Schweinfurth , Michael Taborsky Volume 28, Issue 4, p594–599.e3, 19 February 2018

https://www.cell.com/current-biology/fulltext/S0960-9822(18)30003-4

 

 

Red, hvad reddes kan

Hej Det er bright moral animal hotline. Hvad kan jeg gøre for dig?

Davs mit navn er Ponera

Hvad kan jeg gøre for dig – Ponera?

Jo ser du jeg er en ung myre, som lever i en stor myre-koloni. Indtil nu har jeg hjulpet til i kolonien, men det ændrer sig snart. Det varer ikke længe, inden jeg skal være med til jagten. Vi jagter termitter, og typisk er vi 200 til 600 myrer ad gangen. Vi er nødt til at være mange, for de termitter er supergode til at forsvare sig. Det gælder specielt soldat termitterne, som er store og stærke. Mit problem er, hvad vil der ske hvis jeg bliver såret?

Du er heldig at du er født i en stor myre koloni, hvor alle hjælper, der hvor det giver mening. Der er lige blevet lavet et nyt videnskabeligt studie, på en myre art kaldet Megaponera analis 1). Jeg gætter på at du hører til den art – er det ikke rigtigt?

Helt korrekt – det er dem jeg hører til. Hvad betyder det for mig?

I det studie, så videnskabsfolkene, at hvis en myre blev såret under termit-jagten, så hjalp de andre myrer den sårede myre tilbage til myre kolonien. De behandlede sågar såret ved at komme noget antimikrobielt substans i såret, så der ikke kom en infektion.

Virkeligt – det lyder fantastisk. Så behøver jeg ikke bekymre mig så meget.

For at være ærlig, så er det ikke alle som får hjælp. Hvis du ser ud til at være døende, og du ikke kan stå på benene, så får du ingen hjælp. På den anden side, hvis du kan stå på benene, men går meget langsomt, så vil dine myrevenner hjælpe dig.

Hmm interessant – det får en til at tænke – gør det ik? Så hvad er så dit råd til mig?

Jo, ser du; hvis du ikke bliver såret under jagten, så skal du redde hvad reddes kan. Det betyder at du skal redde de sårede myrevenner, som kan overleve. Hvis du bliver såret, for eksempel ved at få bidt et ben af, så skal du prøve at gå alligevel. Men du skal ikke gå så hurtigt som du kan. Det vil øge din chance for at få hjælp og behandling.

Det vil jeg huske på. Tak for dit råd, og dit trick med at gå langsomt.

Det var så lidt.

 

1)     Wound treatment and selective help in a termite-hunting ant, Erik T. Frank, Marten Wehrhahn, K. Eduard Linsenmair, Published 14 February 2018.DOI: 10.1098/rspb.2017.2457, Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences

http://rspb.royalsocietypublishing.org/content/285/1872/20172457

 

Bliv klogere -Vær social

Hej er det her Bright Moral animal hotline?

Hej Ja du har den rette forbindelse. Jeg hedder Jane – hvad kan jeg hjælpe dig med ?

Krakra jo ser du. Jeg er en skade. Mine venner kalder mig Craticus. Lige nu ligger jeg på mine æg. Det vare ikke længe inden de er udruget.

Det lyder fantastisk – tillykke

Tak – Men nu er jeg ved at få mor-bekymringer. Hvordan skal jeg hjælpe mine børn. Skal jeg beskytte dem fra andre skader og lade dem blive i reden? Eller det modsatte? Hvad skal der ske med mine børn?

Jeg gætter på at det er en klassiks bekymring for mange mødre og fædre for den sags skyld. Jeg gætter på at du vil vide hvad du skal gøre for at hjælpe den næste generation.

Lige præcis – hvilke råd kan du give mig?

Lige fornyelig er det blevet publiceret et studie1) fra Vest Australien om vilde skader, kaldet Craticus tibicen dorsalis. Forskerne studerede 14 grupper af skader, hvor der var fra 3 til 12 individer i hver gruppe. De ville teste om dyr, som lever i større sociale grupper, var klogere. I mange år har nogle forskere ment, at det kunne være tilfældet, fordi en stor social kompleks gruppe måske øger din intelligens eller selektere for individer med højere intelligens.

Krakra -det er fascinerende.

Bestemt - det er det. Forskerne testede de vilde skader for deres generelle intelligens og evne til at huske. Det gjorde de ved at gemme skumfiduser, som skaderne godt kan lide. Gemmestederne var enten bag klar plast eller under et låg på et specielt bræt med mange låg. Skaderne kunne åbne lågene med deres næb. Skumfiduserne blev gemt samme sted flere gange i træk for at teste fuglenes hukommelse. Hvad tror du resultatet var?

Det ved jeg ikke-  krakra

Det viste sig at skader, som levede i større grupper klarede opgaverne bedre end de skader som levede i små grupper. Det kunne tyde på at de havde en højere intelligens. Den sammenhæng var ikke tydelig 100 dage efter ungerne var blevet flyvefærdige, men meget tydelige 300 dage efter de havde lært at flyve.

Hmm det giver mig noget at tænke over. Jeg lever i en lille gruppe.

Det kan være et problem. Det viste sig også at de skader, som klarede testene bedst, også var dem med den højeste reproduktionssucces. De kvikkeste fik også flest flyvefærdige unger pr år.

Krakra Hvad vil du så råde mig til?

Mit råd til dig er; Vær social med andre, det kan gøre dig og dine unger kvikkere.

Tak for dit råd. Jeg må overveje at flytte, når ungerne har lært at flyve.


1)     Nature. 2018 Feb 15;554(7692):364-367. doi: 10.1038/nature25503. Epub 2018 Feb 7. Cognitive performance is linked to group size and affects fitness in Australian magpies. Ashton BJ, Ridley AR, Edwards EK, Thornton A. www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29414945

 

 

 

 

Få nye venner

Hej Det er Jane fra Bright Moral Animal hotline -hvad kan jeg gøre for dig?

Hej Jane - Mit navn er Canis vuff vuff – Jeg skal flytte, og jeg har brug for et godt råd.

Det er klart – men må jeg lige spørge – hvorfor skal du flytte?

Som du sikkert har gættet, så er jeg en hund også kaldet Canis lupus familiaris. Jeg har levet i en hunde kennel siden jeg blev født, men nu skal jeg flytte til en menneskefamilie. Det skræmmer mig lidt. Jeg føler mig uden for min komfortzone. Hvad nu hvis de ikke kan lide mig?

Jeg forstå godt dine bekymringer. Men jeg kan måske lære dig et trick. Som du sikkert ved, så har mennesker og hunde levet sammen i tusindvis af år. Gamle klippe malerier kan dokumentere det1).

Vuuf vuf  det er længe.

Ja og gennem den tid er hunde og mennesker blevet vant til hinandens selskab, hvilket er usædvanligt blandt dyrearter. Det påvirker sågar den måde, som deres hormon system fungerer.

Virkeligt – på hvilken måde?

Godt spørgsmål – for nyligt har nogle forskere testet hvorledes hunde og deres menneske-ejere påvirker hinandens hormon niveauer. De kikkede på hormonet – oxytocin. Det kaldes også kærlighedshormonet. For eksempel ses der et øget oxytocin niveau hos både mor og baby, når de kikker på hinanden. Forskerne tænkte at det samme måske gjorde sig gældende mellem hunde og deres ejer. De lod hundene og deres ejere kikke på hinanden og røre ved hinanden over kortere eller længere tid. Det som forskerne fandt, var at oxytocin niveauet i urinen steg hos både hundene og deres ejere, når de kikkede længe på hinanden. Ulve er nært beslægtet med jer hunde, men forskerne så ikke det samme når ulve og deres ejere kikkede på hinanden.

Meget interessant – så det du siger er at mennesker kan påvirke mit hormonniveau og jeg kan påvirke deres.

Ja og hvad der også er interessant er at når forskerne gav hunhunde en dosis oxytocin via deres næse, så kikkede de i længere tid på deres ejere. Det virkede dog ikke for hanhunde. Den hormon effekt man ser, sker faktisk også kun mellem en hund og dens ejer. Det ses ikke mellem en hund og et tilfældigt menneske.

Vuff – okay - så hvad er dit trick?

Tja mit trick eller rettere råd til dig er; hvis du vil starte et venskab, så begynd med et venskabeligt blik.

Tak for dit råd – Jeg vil prøve at kikke venligt på mine nye mennesker – og så håbe at det får gang i deres hormoner.

 

1)     http://www.sciencemag.org/news/2017/11/these-may-be-world-s-first-images-dogs-and-they-re-wearing-leashes

2)     Oxytocin-gaze positive loop and the coevolution of human-dog bonds Miho Nagasawa1,2, Shouhei Mitsui1, Shiori En1, Mitsuaki Ohta1, Yasuo Sakuma3, Tatsushi Onaka2, Kazutaka Mogi1, Takefumi Kikusui1,*Science  17 Apr 2015: Vol. 348, Issue 6232, pp. 333-336DOI: 10.1126/science.1261022 http://science.sciencemag.org/content/348/6232/333.full



Fri som fuglen

Hej Det er Bright Moral Animal hotline. Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Hej Hotline. Jeg er en zebrafisk - blop blop. Mine venner kalder mig Dan.

Det giver god mening. Din art kaldes jo også for Danio rerio. Hvad er dit problem – Dan?

Jo ser du – mine venner er begyndt at gå mig på nerverne, og jeg vil godt være for mig selv. Uafhængig og fri som en fugl, som man siger. Men mine venner ser ikke ud til at forstå det. Skal jeg bare svømme min vej fra stimen?

Hmm Jeg forstår hvad du siger. Nogle dyr foretrækker faktisk at leve alene, selv om nogle af deres artsfæller lever i flokke. Det gælder for eksempel han-elefanter – de såkaldte ronkedorer, som gerne vil være alene. Men du er en zebrafisk, og du får megen gavn af at være med dine artsfæller. Hvis du er i problemer, så er det beroligende at være sammen med sine venner. Man falder til ro.

Virkelig? – nogle gange så føles det omvendt.

Tja – Lad mig fortælle dig om et eksperiment jeg læste om for nylig1. Nogle forskere lavede nogle forsøg med zebrafisk. De havde et akvarium, som de delte i to halvdele ved at sætte en glasplade i midten. På den ene side af glaspladen var den zebrafisk, som blev testet. På den anden side var der 0, 2, 4 eller 8 zebrafisk. Så stressede de test-fisken ved at sætte en stressende substans til vandet. Ved du hvad der sker med dig, når du bliver stresset – Dan?

Ja – jeg fryser. Holder op med at bevæge mig. Det er ikke spor sjovt.

Lige præcis – Forskerne tjekkede test-fiskens svømmemønster ved at filme test-fisken. Hvis fisken bevægede sig mindre, og ”frøs”, så vidste forskerne at test-fisken var stresset. Tror du det gjorde en forskel om der var fisk på den anden side af glaspladen eller ej, når test-fisken blev stresset?

Hmm det ved jeg ikke blop blop.

Det var helt klart, at den stressede test-fisk bevægede sig meget mindre, når der ikke var andre fisk på den anden side af glaspladen, sammenlignet med situationen hvor der var 2, 4 eller 8 zebrafisk. Det betyder at test-fisken blev meget mere stresset, når den var alene end når den havde selskab af andre fisk på den anden side af glaspladen. Selv lugten af artsfæller var nok til at få test-fisken til at slappe mere af. Så det er ikke godt for en zebrafisk at være alene. Som Homo sapiens siger; Intet menneske er en ø.

Prøver du at sige at; Ingen zebrafisk er en ø?

Tja jeg gætter på at det ikke giver meget mening for en fisk, at blive sammenlignet med en ø. Det jeg prøver at sige er, at for nogle dyrearter er det ikke godt at være alene. Det gælder også for zebrafisk. Så mit råd til dig er; Bliv sammen med dine venner og familie, og tilgiv dem, når de går dig på nerverne. Det er bedst for dig selv i det lange løb.

Hmm det er et svært råd at følge, men det giver mening. Jeg skal gøre mit bedste. Tak for din hjælp.

Det var så lidt.

 

1)     Mechanisms of social buffering of fear in zebrafish Ana I. Faustino, André Tacão-Monteiro, Rui F. Oliveira, Scientific Reports 7, Article number: 44329 (2017), oi:10.1038/srep44329

https://www.nature.com/articles/srep44329


På jagt efter medicinsk hjælp

 Hej Du har ringet til Bright moral animal hotline. Hvad kan jeg hjælpe dig med?

 Hej Mit navn er Pongo. Jeg har et problem. Mine led og muskler gør ondt. Det skyldes muligvis at jeg skal bære rundt på min baby hele tiden. Ved du hvad jeg kan gøre ved det?

 Tillykke med din baby. Jeg håber alt går fint og barnet har det godt. Desværre er jeg ikke læge.

 Ooh jeg havde ellers håbet på at du kunne give mig et godt råd.

 Måske kan jeg hjælpe dig. Jeg gætter på at du er en orangutang. Hvilken ø lever du på?

 Du har helt ret. Jeg er en orangutang (Pongo pygmaeus) fra Borneo.

 Så kan jeg måske hjælpe dig alligevel. Ser du, en forsker ved navn Helen observerede orangutanger på Borneo gennem en lang periode. Et par enkelte gange, så hun en meget speciel opførsel hos nogle af de kvindelige orangutanger1). Det Helen så var, at orangutanghunnen bed toppen af nogle blade fra planten Dracaena cantleyi. Planten er ellers ikke noget som orangutanger piller ved eller spiser. Så blev der tygget på bladene i 3 til 5 minutter indtil det blev til en grøn-hvid skummende substans. Denne substans smurte orangutangen så på sine led og muskler. Ligesom når mennesker tager solcreme på. Faktisk så bruger de lokale mennesker planten på samme måde med samme formål. Jeg ved ikke hvem der lærte det af hvem.

 Huhuhu – Det er interessant. Ved du hvordan det virker?

Ja, jeg har lige læst om det. Det er muligvis en smule kompliceret. Videnskabsfolk lavede forskellige ekstrakter fra toppen af bladene af planten Dracaena cantleyi 2). De testede ekstrakterne på en human celle linje, og fandt at nogle af ekstrakterne reducerede cytokinin produktionen, foreksempel interleukin 6. Interleukin 6 er kendt for at være involveret i et inflammations-respons. Det betyder, at der er noget i bladene, som reducerer mængden af interleukin 6, og dermed kan virker som et anti-inflammatorisk stof. Det stof kan så reducere smerterne i led og muskler.

Wauuwau –  Det må jeg prøve. Hvordan får jeg fat i det?

Mit råd til dig er: Vær åben om dit helbreds problem, og spørg andre, hvordan de håndterer samme problem. Det betyder at jeg synes du skal spørge blandt dine venner, og hører om de har haft samme problem med muskel- og ledsmerter. Jeg tror bestemt nogle af dem kender problemet og ved hvilken plante du skal bruge.

God ide – jeg spørg mig frem, og med lidt held, så kan jeg slippe af med smerterne. Tak for dit råd.

Du er velkommen.

 

1)     International Journal of Primatology 2008, 29:1059| Fur-Rubbing as a Form of Self-Medication in Pongo pygmaeus Helen Celia Morrogh-Bernard. https://link.springer.com/article/10.1007/s10764-008-9266-5

2)     Self-medication by orangutans (Pongo pygmaeus) using bioactive properties of Dracaena cantleyi H. C. Morrogh-Bernard, I. Foitová, Z. Yeen, P. Wilkin, R. de Martin, L. Rárová, K. Doležal, W. Nurcahyo M. Olšanský Scientific Reports 7, Article number: 16653(2017) https://www.nature.com/articles/s41598-017-16621-w

 

Samle ekspertiserne

 Hej Det er Bright moral animal hotline. Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Mit navn er Gastero blop blop. Jeg har et lille problem med mine venner. Jeg synes altid at de nasser på mig.

Hvad mener du mere præcist?

Jo ser du – hvis jeg selv skal sige det, så er jeg rimeligt kvik, så jeg lærer ting relativt hurtigt, men skal dog bruge noget energi på det. Mine venner er dovne, og kopierer bare hvad jeg gør. Det generer mig lidt.

Hmm Jeg forstår din pointe, men måske er det ikke så slemt som du tror. Lad mig fortælle dig om et eksperiment, der blev lavet fornyeligt med en masse hundestejler 1). Jeg gætter på du er hundestejle (Gasteroteus aculeatus) ikke sandt?

Du har helt ret. Jeg er en fisk, der lever i vandet. Så hvad kan du fortælle mig?

Jo ser du - Eksperimentet blev lavet på følgende måde. En gruppe forskere arbejdede med tre grupper af hundestejler. En gruppe blev trænet i at følge et grønt lys for at komme frem til fiskemaden. En anden gruppe blev trænet i at finde ind i en kasse ved at svømme gennem et lille hul for at komme frem til maden. Den sidste gruppe blev ikke trænet i noget. Så blev grupperne blandet, hvor nogle havde fået træning og andre havde ikke fået nogle træning.

Interessant – Hvorfor gjorde de det?

Altså- De blandede grupper blev sat i et akvarium, hvor de skulle finde frem til deres mad. For at finde føden skulle de først følge det grønne lys, og når de så kom til boksen skulle de gennem det lille hul for at komme ind til maden. Hvis gruppen havde hundestejler, der var trænet i at følge det grønne lys, så kom de hurtigt frem til området, hvor boksen var. Det tog længere tid, hvis der ikke var nogle fisk i gruppen, som var trænet i at følge det grønne lys. Når først de var kommet frem til boksen, så skulle de også finde ind i boksen. Hvis der var nogle i gruppen, som var trænet i at finde ind i boksen gennem hullet, så gik det hurtigt med at finde frem til maden. Ellers tog det længere tid. De utrænede fisk, som var i gruppe med trænede fisk kom også hurtigere frem til maden.

Jeps – det er præcist hvad jeg mener. De arbejder ikke for det, men nasser på andres viden – de dovne fisk.

Jeg forstår din pointe og din frustration – men det er ikke det vigtige i dette eksperiment. Hovedpointen er at den hurtigste gruppe er den, hvor der både er fisk trænet i at følge det grønne lys og fisk trænet i at finde ind i boksen gennem det lille hul. Den gruppe som bestod udelukkende af utrænede fisk var den langsomste. Grupperne, som havde enten lys-trænet eller boks-trænet fisk fik en tid som lå midt imellem.

Ok -du forstod min pointe, men hvad er din pointe?

Jo Mit råd til dig er: Del dine ekspertise med andre, og lad andre dele deres ekspertise med dig. Det vil løse dine problemer meget hurtigere.

Jeg tror jeg forstår det. Det er bedre for mig, hvis jeg deler viden med andre, end at jeg bekymrer mig om nasse-røve.

Lige præcis!

Super – Tak for dit råd – blop blop.

 

1)     Fish pool their experience to solve problems collectively Mike M. Webster,, Andrew Whalen, & Kevin N. Laland,Nature Ecology & Evolution 1, Article number: 0135 (2017),doi:10.1038/s41559-017-0135

https://www.nature.com/articles/s41559-017-0135


Stresser du dit barn?

Hej Det er Bright Moral Animal Hotline. Hvad kan jeg gøre for dig?

Du taler med Norve – jeg skal snart være rotte mor og det skræmmer mig

Ja – det at blive forælder kan være meget stressende. Men de fleste mødre finder ud af det og klare problemerne. Du behøver ikke at bekymre dig.

Tja – min egen mor, som nu bliver bedstemor, er også meget stresset over min graviditet.

Må jeg spørge dig om noget – Var din mor meget stresset, da du var barn.

Ja det var hun – Min mor er den bekymrede type.

Hmm – Har du hørt om dobbelt-skade hypotesen?

Nej Det kan jeg ikke sige jeg har hørt om. Hvad går den ud på?

Jo ser du- Hypotesen går ud på, at hvis dine forfædre har været meget stresset, og du så selv oplever stress, så er du meget mere sårbar end andre. Lad mig fortælle dig om et eksperiment, der blev udført på Wistar rotter1). Det er et lidt ondt forsøg, men jeg håber du kan håndtere det.

Jeg skal prøve ikke at være alt for sensitiv.

Godt – ser du - Nogle forskere tog en masse gravide rotter, og stressede de kommende mødre ved at spærre dem inde i et lille rør i 1 time. Så gjorde de det samme med den efterfølgende generation af gravide rotter, til de nåede den fjerde generation af rotter. Den sidste generation blev stresset på samme måde, ved at blive indespærret i et rør i 1 time hver dag i 3 uger. Nogle af de stressede rotter blev sat sammen, og andre måtte leve alene.

Det lyder frygteligt.

Enig – Det viste sig at de rotter, der levede parvis kunne håndtere stressen, hvorimod dem som levede alene ikke kunne håndtere stress. De ensomme rotter voksede ikke så godt, de fik en mindre hippocampus, som er en del af hjernen, og de var bange for at bevæge sig rundt i åbne områder, når de blev testet for deres opførelse. Det hjalp ikke noget, at man gav de ensomme rotter noget at lege med.

De stakler – det knuser mit hjerte at høre.

Det forstår jeg. De lavede også det samme forsøg på rotter, hvor mødrene, bedstemødrene og oldemødrene ikke havde været udsat for stress. Det viste sig at de rotter, hvor deres forfædre ikke havde haft stress, havde meget lettere ved at håndtere stress-situationen med at blive indespærret et rør i en time. De ensomme rotter voksede fint, havde en stor hippocampus, og var ikke bange, når de blev testet for deres opførelse.

Så det du siger er at hvis din mor ikke er stresset, så bliver du ikke stresset,

Ja, og mit råd til dig er faktisk et dobbelt råd: Du skal undgå at lade din børn mærke at du er stresset, og du skal ikke lade dine børn lege alene med deres legetøj. Børn har brug for at være sociale.

Den er jeg med på – Jeg vil prøve ikke at lade min mor og mig stresse mine børn. Tak for dit råd.

Det var så lidt og held og lykke fremover.

 

1)       Lack of Social Support Raises Stress Vulnerability in Rats with a History of Ancestral Stress Jamshid Faraji, Nabiollah Soltanpour, Hamid Lotfi, Reza Moeeini, Ali-Reza Moharreri, Shabnam Roudaki, S. Abedin Hosseini, David M. Olson, Ali-Akbar Abdollahi, Nasrin Soltanpour, Majid H. Mohajerani & Gerlinde A. S. Metz Scientific Reports 7, Article number: 5277(2017) doi:10.1038/s41598-017-05440-8 https://www.nature.com/articles/s41598-017-05440-8


  

 

Gør det ikke besværligt for dig selv

 Hej det er Bright moral animal hotline. Hvad kan jeg gøre for dig?

Hej Jeg er EleMax. Mit problem er, at jeg er så klodset. Tuut tuut.

Hvad mener du? På hvilken måde er du klodset?

Jo ser du – jeg er ganske ung og jeg er lige startet på mit første job. Det går ikke så godt som jeg håbede.

Hvilket arbejde har du – EleMax?

Jeg arbejder ude i skoven – hvor jeg bærer træstammer, men ofte har jeg problemer med at håndtere stammerne. Jeg ved ikke hvorfor.

Ahh du er en Asiatisk elefant (Elephas maximus), og du hjælper menneskerne, når de er ude og fælde træer.

Ja men jeg kan ikke finde ud af at gøre det rigtigt.

Hmm et problem kan måske være, hvis du kommer til at stå på de grene, som sidder på den træstamme du vil flytte. Men det skal du ikke gøre til et stort problem. Du får det lært. Fornyeligt lavede nogle forskere nogle forsøg på asiatiske elefanter, hvor elefanterne skulle give en pind til forskerne1). At give pinden var let. Derpå skulle elefanten stå på en måtte, og give forskeren en pind. Det var også let. For at gøre det svært, så bandt forskerne måtten og pinden sammen med en kort snor. Snoren var så kort, at når elefanten stod på måtten, så kunne den ikke give pinden til forskeren.

Hvad gjorde elefanten så?

De kvikke elefanter fandt hurtigt ud af de skulle gå af måtten for at kunne aflevere pinden til forskerne. Elefanterne forstod at det var vægten af deres egen krop, som gjorde det umuligt at udføre opgaven. Og de var klar over hvornår de var nødt til at gå af måtten, og hvornår de ikke behøvede at flytte sig fra måtten. Så det jeg siger til dig er, at du hurtigt får lært; at når du står på grenene, som sidder på den træstamme du vil flytte, så gennemskuer du det og flytter dig.

Hmm Det giver mening.

Ja det gør det, og mit råd til dig er; Prøv at undgå at gå i vejen for dig selv.

Tuut tuuut – tak – jeg tror jeg har forstået pointen.

 

1)     Elephants know when their bodies are obstacles to success in a novel transfer task

Rachel Dale & Joshua M. Plotnik Scientific Reports 7, Article number: 46309 (2017)

doi:10.1038/srep46309

https://www.nature.com/articles/srep46309

 

 

 

Starte forretning

 

Hej Det er bright moral animal hotline. Hvad kan jeg gøre for dig?

Davs Det er Diatus junior. Jeg skal til at starte min egen forretning, og så håbede jeg du kunne rådgive mig lidt - blop blop.

Jeg skal prøve. Hvilken slags forretning er det du starter op?

Jeg er på vej ind i renseri-branchen, hvor jeg skal rense andre fisk.

Selvfølgelig - Du er en pudsefisk (Labroides dimidiatus).  Det skulle jeg havde regnet ud, da jeg hørte dit navn og den undervandslyd. Hvad er du mest bekymret for?

Hmm Jeg tror, at der er hvordan jeg skal håndtere kunder.

Okay – Jeg kan fortælle dig om et relativt nyt eksperiment, hvor kapucineraber, chimpanser og orangutanger blev udkonkurreret af pudsefisk1). Eksperiment forgik på denne måde; hvert dyr blev tilbudt mad på to tallerkener med hver sin farve, lad os sige rød og blå. Hvis dyret begyndte at spise fra den blå tallerken, så fjernede videnskabsfolkene den røde tallerken med mad. Dyret fik kun en tallerken med mad. Hvis dyret startede med at spise fra den røde tallerken, så kunne den fortsætte med at spise af den blå tallerken bagefter, og således få to tallerkener med mad. Hvert dyr havde 10 sessioner af denne type, og videnskabsfolkene fandt så ud af hvor hurtige dyrene var til at gennemskue systemet. Kan du gætte resultatet?

Nej jeg har ingen ide.

Jo - Ser du – Alle de voksne pudsefisk lærte systemet hurtigt. Kun halvdelen af chimpanserne lærte det, og ingen af kapucineraberne eller orangutangerne lærte det.

Det var overraskende – jeg vidste ikke vi var så smarte.

OK for at være helt ærlig – Forskerne sammenlignede også unge og voksne pudsefisk fanget ude i naturen. De unge pudsefisk kunne heller ikke regne systemet ud. Det ser ud til at kræve noget erfaring. I er ikke født med den evne. Det skal læres på den hårde måde.

Hvordan kan det være at de unge pudsefisk ikke kunne regne det ud?

Forskerne tror, at det er fordi at en voksen pudsefisk oparbejder erfaringen ude i naturen. Når du har en forretning, som en renseri station, så har du en række lokale kunder, der alle kommer til dit renseri. Nogle gange så kommer der fremmede fisk forbi, for at blive renset. Her er det vigtigt, at rense den fremmed fisk først, før den forsvinder igen. Den lokale fisk venter. Den voksne pudsefisk har lært hvem der er lokale kunder, og hvem der potentielt er nye kunder. Det tager tid og er en tillært evne. Det er derfor at voksne pudsefisk klarede sig bedre i det forsøg jeg lige fortalte om.

Interessant – Hvad er så dit råd til mig?

Tja mit råd er; Hvis du vil havde din forretning til at vokse, så må du tilfredsstille de nye kunder, således at de kommer tilbage igen.

Tak Det er en god pointe. Jeg vil prøve at havde fokus på de nye kunder, og stadig sikre en god behandling af de faste kunder.

1)     Adult Cleaner Wrasse Outperform Capuchin Monkeys, Chimpanzees and Orang-utans in a Complex Foraging Task Derived from Cleaner – Client Reef Fish Cooperation Lucie H. Salwiczek ,Laurent Prétôt ,Lanila Demarta ,Darby Proctor,Jennifer Essler,Ana I. Pinto,Sharon ismer,Tara Stoinski,Sarah F. Brosnan ,Redouan Bshary Published: November 21, 2012 https://doi.org/10.1371/journal.pone.0049068

 

 

 Finde venner

Hej Det er Bright moral animal hotline. Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Hej Du har Alala i røret. Jeg har et problem. Jeg kan ikke finde nogle venner. Krarara

Er du en krage som lever vildt på Hawaii?

Jeps – Jeg er imponeret over at du kan høre det.

Wooow – Det overrasker mig. Du har et stort problem, og det er at du er den sidste frit-levende hawaiinesiske krage (Corvus hawaiiensis).  Alle andre krager er uddøde eller lever i fangenskab.

Damn - det er trist, men det forklare min ensomhed.

Der kan være en løsning på din situation. Ser du, I krager er temmelig kvikke fugle, som er i stand til at lave redskaber. For nylig gennemførte nogle forskere en række forsøg, hvor de viste at Hawaiinesiske krager var i stand til at bruge redskaber for at få fat i føde. Fuglene kunne tage nogle pinde og afkorte dem, så de kunne bruges til at få føde ud, som var gemt i kunstige træstammer 1). Det var ikke engang en evne, som de havde lært ved at iagttage ældre fugle. Unge fugle i fangenskab, som aldrig havde prøvet at bruge redskaber, eller set andre fugle bruge redskaber, var i stand til at bruge redskaber i løbet af ganske kort tid. Og de blev bedre jo mere de øvede. I krager er nogle ret kvikke fugle.

Ja jeg havde nok på fornemmelsen at jeg ikke er helt hjernedød. Men hvad skal jeg gøre ved min situation?

Godt spørgsmål. Da du nu er meget kvik, så kan du måske lave et redskab, der kan bruges til at åbne buret, hvor de andre krager er lukket inde.

God ide, og så kan jeg befri dem.

Det er rigtigt, men måske er det ikke så god en ide at befri dem. Der er en stor risiko for at I vil dø ude i den fri natur, ligesom alle de andre krager.

Så foreslår du at jeg skal lukke buret op og lade mig låse inde sammen med de andre krager.

Tja- jeg vil sige til dig at; For de fleste af os er det bedre at være i ”Buret for forpligtende venskaber”, end at være i den ensomme frihed.

Tak. Det vil jeg tænke over.

Du er velkommen.

 

1) Discovery of species-wide tool use in the Hawaiian crow

Christian Rutz, Barbara C. Klump, Lisa Komarczyk, Rosanna Leighton, Joshua Kramer,Saskia Wischnewski, Shoko Sugasawa, Michael B. Morrissey, Richard James, James J. H. St Clair, Richard A. Switzer & Bryce M. Masuda, Nature 537, 403–407 (15 September 2016)

http://www.nature.com/nature/journal/v537/n7620/full/nature19103.html?foxtrotcallback=true

 

Selv-refleksion

Hej det er Bright-moral animal Hotline – Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Hej Det er Neuro – Jeg er ikke dit klassiske dyr.

Øh - hvad mener du – hvem er du?

Jeg er en af dine spejl-neuroner

Øhhh hvad mener du – drømmer jeg?

Muligvis – For ikke så længe siden talte du med Maca om spejl-neuroner og empati, så jeg tænkte at jeg ville minde dig om et af dine minder. Husker du artiklen om klaverspillerne?

Svagt – Fortsæt bare

I et nyligt eksperiment scannede man hjernerne på en række personer, mens de så på en tændstikmand, der spillede klaver1. Nogle af personerne var selv klaverspillere, andre kunne ikke spille musik. Det var tydeligt at visse hjerneregioner med mange spejl-neuroner, som somatosensory association cortex området (Ba7), var meget mere aktive hos klaverspillere end hos dem som ikke spillede musik. Det syntes som om at klaverspillerne, selv prøvede at spille klaver, selvom de faktisk ikke spillede på noget. Forskerne sammenlignede også musikstykker, som var korrekt spillet, med de samme musikstykker, som blev spillet på en mere personlig måde. Det var tydeligt at andre områder af hjernen blev aktiveret, når musikstykket blev spillet på en mere personlig måde, og at disse områder var meget mere aktive hos klaverspillerne.

Wauw – Det er interessant – men hvorfor fortæller du mig det?

Jo ser du – mit råd til dig er; Hvis du vil blive bedre til noget, så skal du øve dig – Det påvirker faktisk din hjerne. Som neurologer siger: Nerver som fyrer sammen, søger sammen.

Tak – jeg har fået fat i pointen – Nu håber jeg at jeg kan huske det, når jeg vågner.

1)     Brain Cogn. 2017 Jul;115:47-55. doi: 10.1016 Mirror neuron activation of musicians and non-musicians in response to motion captured piano performances. Hou J1, Rajmohan R2, Fang D3, Kashfi K4, Al-Khalil K3, Yang J3, Westney W3, Grund CM5, O'Boyle MW6.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28460215

 

En vens smerte er din smerte

Hej Det er Bright Moral Animal hotline – Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Hej Mit navn er Maca. Det er faktisk ikke mig, der har et problem. Det er min ven. Men jeg føler at det er mit problem. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det.

Okay – fortsæt bare – hvad drejer det sig om?

Jo ser du – min veninde er blev såret, så hun kan ikke selv gå ud og finde mad. Hun har svært ved at følge med vores flok. Det ser ud til at hun sulter. Det knuser mit hjerte og jeg kan næsten føle hendes smerte. Det er en ny følelse, som jeg ikke har prøvet før. Er der noget i vejen med mig?

Det tror jeg ikke, men lad mig lige vide en ting. Er du en rhesusabe abe (Macaca mulatta)?

Ja – det er jeg – hvorfor?

Jo ser du – for mange år siden gjorde nogle forskere nogle lidt grusomme forsøg på nogle af samme art som dig, men det kan forklare hvorfor du føler som du gør1. Først trænede forskerne aberne, således at når et lys blev tændt i 5 sekunder kunne aben trække i en kæde og derved få noget mad. Det var let for rhesusaberne at lære det. Så satte de to bure ved siden af hinanden. I det ene bur var der en kæde (operatør buret), og i det andet bur var der et elektrisk gulv (stimuli bur). Hver gang der blev trukket i kæden, så modtog aben i stimulus buret et pinefuldt elektrisk chok.

Av – det er da forfærdeligt.

 Ja du har ret. Aben i operatør buret kunne se aben i stimuli buret, men ikke omvendt. Så testede forskerne de trænede aber, af forskellig alder, køn og status. Aberne i operatør rummet begyndte naturligvis at trække i kæden, når lyset blev tændt, for at kunne få noget mad som de plejede. Men de fleste af dem stoppede med at trække i kæden, når de fandt ud af at det påførte aben i stimuli-buret en masse smerte. Det skete specielt hvis aben selv havde prøvet at være i stimuli-buret, eller hvis de tidligere havde siddet i samme bur. Det så ud til at ske uanset alder, status eller køn på aberne i begge af burene.

Åhh det er interessant. Så det du siger er, at det jeg føler er naturligt?

Ja Det skyldes sandsynligvis den måde din hjerne arbejder på. Der er nogle specielle nerveceller, som kaldes spejlneuroner2. Disse celler aktiveres, når du ser på andre rhesusaber, som gør det muligt for dig at føle hvad de andre aber føler. Det kaldes empati.

Interessant – men jeg synes det lyder lidt kompliceret.

Sandt – det er lidt kompliceret, hvad der sker I hjernen. Mit råd til dig – Maca - er; Lyt til dine følelser og prøv at hjælp din ven, som du selv ville ønske at få hjælp.

Det giver mening – Det gør jeg – tak for fin hjælp.

 

1)

"Altruistic" behavior in rhesus monkeys.

Masserman, Jules H.; Wechkin, Stanley; Terris, William

The American Journal of Psychiatry, Vol 121(6), 1964, 584-585. http://dx.doi.org/10.1176/ajp.121.6.584

http://www.madisonmonkeys.com/masserman.pdf

 

2)

Iacoboni M1.

Annu Rev Psychol. 2009;60:653-70. doi: 10.1146/annurev.psych.60.110707.163604.

Imitation, empathy, and mirror neurons.

http://sites.oxy.edu/clint/physio/article/imitationempathyandmirrorneurons.pdfsites.oxy.edu/clint/ph...



Ikke flere Børn?

Hej det er Bright Moral Animal Hotline. Hvad kan jeg gøre for dig?

Hej det er Orca – Jeg har et lidt pinligt spørgsmål til dig

Slap bare af - Orca – Her er ingen dumme eller pinlige spørgsmål. Du kan spørge om alt. På lyden af din stemme antager jeg, at du er en spækhugger (Orcinus orca). Jeg gætter på at du ikke synes det er pinligt at spise kød.

Nej – det synes jeg ikke er pinligt. Jeg elsker kød og ville dø, hvis jeg ikke fik det. Mit spørgsmål er mere personligt. Ser du – jeg får ikke min månedlige perioder længere. Jeg får ikke ægløsning mere. Det føles helt unaturligt. Er jeg syg?

Ah Du er gået i menopausen. Det sker også for mennesker, men ikke for så mange andre dyr. I dit tilfælde er det meget naturligt. Er du en fastboende spækhugger i modsætning til de spækhuggere, der rejser langt?

Ja det er jeg – jeg elsker det vand, jeg lever i.

Jeg tror dig. Det betyder at du er samlet med hele din familie, både sønner og døtre.

Absolut og jeg elsker dem.

 Som du sikkert ved, så er spækhuggere i gennemsnit cirka 15 år, når de får deres første barn, og de kan blive optil 90 år.

Sandt nok – jeg var lidt yngre da jeg fik mit første barn, og min bedstemor er lige blevet 90 år. Hun er en dejlig gammel dame, som stadig er fuld af vigør.

For nyligt er der lavet et studie på nogle af dine venner på vestkysten af USA og Canada1. Her har forskerne set på to bestande af fastboende spækhuggere, en nord- og en syd-gruppe. De viste at spækhugger-hunnerne typisk går i menopause, når de bliver mellem 30 og 40 år. Det betyder at der faktisk er en periode, hvor både mødre og deres døtre kan få babyer på samme tidspunkt.

Det har du ret i. Det har jeg prøvet. Det var fantastisk, i hvert fald indtil den dag, hvor min egen baby døde. Det var forfærdeligt.

Det er jeg ked af at høre. Men det understøtter også det jeg vil fortælle dig. Ser du – Når der fødes flere unger i den samme gruppe, så har spækhugger-unger, der er født af ældre mødre en højere risiko for at dø i en tidlig alder, end unger født af yngre mødre. Det ser ud til at ældre mødre ikke er så gode til at tage sig af deres yngste børn. Alle i familien skal jo deles om de samme laks. Og nogle gange er der ikke mad nok til jer alle.